RØDBÆKSGAARD BØRNEHAVE
 
Læreplan for Rødbæksgaard Børnehave.

Vi har valgt at sætte læreplanen ind i SMTTE- modellen, idet vi synes det er et overskueligt og godt arbejdsredskab.
Når vi fremadrettet skal evaluere på temaerne vil vil ligeledes bruge SMTTE- modellen.
Som dokumentation for det pædagogiske arbejde vil vi tage billeder, som hhv. bliver lagt ud på hjemmesiden og hængt op forskellige steder i huset.  Ligeledes vil på hjemmesiden og på informationstavlerne i huset, skrive om de daglige/ugentlige udflugter og oplevelser. I vores daglige kontakt med forældrene, fortæller vi om det enkelte barns dag - om dets deltagelse i forskellige aktiviteter mv. Ligeledes opfordrer vi barnet til, evt. med hjælp fra os, at fortælle om dagens forløb. 
De kreative produkter bliver vist frem i institutionen, inden barnet får det med hjem.
 
 

Sproglig Udvikling.
Sammenhæng:
Sprog er en vigtig faktor når sammenspil mellem børn opstår. I børnehaven er sproget en vigtig del af legen, ligesom den har betydning i udviklingen af forståelse af sig selv i forhold til omverdenen, samt forståelen af sine medmennesker.

Målene for børns sproglige udvikling
Gennem hverdagens aktiviteter vil vi:
- Udvikle børnenes sprog og dermed fremme deres evne til, at skabe kontakt og kommunikerer samt konfliktløse.
- Arbejde med, at udvikle børnenes ordforråd og derved give dem mulighed for, at gøre sig forståelig i forhold til alder.
-Understøtte børnenes nysgerrighed i forhold til tegn og symboler.
-Give børnene mulighed for sproglig kreativitet.
-Udvikle børnenes forståelse for samt andvendelse af kropssprog.
  Tiltag/handling:
- Vi  sørger for, at der er spil mv. der svarer til alderstrinnet til rådighed. Der skal stå bøger i børnehøjde, så børnene selv kan "læse" i bøger, ligesom de kan spørge en voksen, om de vil læse.
-Til samling vil vi synge, lege sanglege, fortælle små historier,lege med rim og remser mv.
- Vi vil gennem længere tid bruge de samme sange og historier, så børnene får mulighed for, at genkende ord og handlinger, så de efterhånden kan deltage aktivt.
- Vi vil i alt hvad vi foretager os med børnene, sætte ord på ting og handlinger, for at hjælpe børnene til et udvidet ordforråd.
- Børnene mødes af voksne, der både verbalt og nonverbalt viser interesse for det,de gerne vil fortælle, samt spørger ind til det fortalte.
- De voksen spørger ind til børnenes private liv, ud fra det som de tidligerer af lyst har indviet os i.
- De voksne skal være spændende fortællere, som børnene får lyst til at lytte til, der skal være åbenhed for, samt lægges op til at børnene kan være aktive i fortællingen.
- De voksne føler sig inspireret af omgivelserne til f.eks. at vidregive viden og fortælle fantasifulde historier.
- Støtte op omkring børns interesse for tegn og symboler.
Tegn:
At børnene er verbal aktive i f.eks. lege og samlinger. At de bruger sproget som kontaktform både til børn og voksne, samt til at konfliktløse.
Evaluering:
Vi registrerer om børnenes sproglige udvikling bevæger sig i positiv retning, så sproget bliver et nyttigt redskab, samt at udviklingen nærmer sig målet.


   Fra børnene er 2 år og frem til 3 år, følger vi deres sproglige udvikling i det daglige arbejde og i dialog med forældrene. Når barnet nærmer sig 3 år, vil personalet i fællesskab vurdere barnets sprog, set ud fra barnets aktuelle sproglige formåen samt ud fra den sproglige udvikling barnet har gennemgået i det forløbne år. I forbindelse med den vurdering, vil vi ved tvivlsspørgsmål konferere med talepædagogen. Hvis vi mener, at barnet skal sprogscreenes, er det primærpædagogen der varetager opgaven. Ligeledes er det, i givet fald, primær pædagogen der laver indstilling til ppr.
Hvis sprogscreeningen ikke viser noget, men vi stadig er i tvivl om hvorvidt barnets sprog udvikler sig normalt, vil vi efter aftale med forældrene indstille til en talepædagogisk undersøgelse.
Er vi i tvivl om børnene følger den normale sproglige udvikling, retter vi henvendelse til talepædagog. I samarbejde med talepædagoen og forældrene arbejder vi målrettet for at styrke barnets sproglige udvikling.

 Krop og bevægelse.
Sammenhæng:

Når børn får styr på egen krop, bliver fortrolig med, hvordan den skal bruges i forskellige fysiske aktiviteter, får børnene overskud til nye udfordringer. Såsom at sidde stille, være koncentreret og opmærksom, samt at bruge blyanten til detaljerede tegninger og til tegn og symboler.
Målene for krop og bevægelse.
Gennem hverdagens aktiviteter skal børn opleve at:
- det er lysten og ikke kroppens begrænsninger der bestemmer aktiviteterne
-kunne deltage i selvvalgte samt styrede aktiviteter med kropsligt overskud
-være så sansemotorisk alderssvarende, at det også er med til at fremme deres sociale og sproglige udvikling.
  Tiltag/handling.
- De voksne skal vise glæde, begejstring og engagement ved brugen af egen krop i udelivet
-legepladsen er indrettet så de motoriske udfordringer er på forskellige niveauer
-på legepladsen har børnene mulighed for, at styrke den motoriske udvikling ved hjælp af f.eks. gynger,cykler,grave, vippedyr, skrænter,træer samt ujævnt terræn.
-ture og andre igangsatte motoriske udrodringer er af en sådan sværhedsgrad, at det stadig er en positiv oplevelse
- vi vil motiverer børnene til at blive selvhjulpne med hensyn til af- og påklædning
-lugtesansen bliver stimuleret både ude og inde ved f.eks. duften af maden, blomster,lugten fra de forskellige dyr
-høresansen stimuleres ved fuglesang, dyrelyde,sang og kommunikation
-følesansen stimuleres ved berøring af de forskellige dyr samt naturens materialer
-smagssansen bliver stimuleret ved sagen af meget forskelligt mad og naturens spisekammer så som skovsyre, bog, bær og frugter
-synssansen bliver stimuleret af dyrene, hinanden, naturen
Tegn.
- at børnene er motorisk aktive på legepladsen
- at børnene på ture deltager aktivt i aktiviteternen, når vi kommer til bestemmelsesstedet
-at børnene "melder sig på", når der bliver sat fysiske aktiviteter igang.
Evaluering.
Vi registrerer om børnenes motoriske udvikling forløber positivt. Om motorikken bliver så automatiseret at barnet får overskud til nye udfordringer. Vi vil være opmærksom på om børnene når målene.
  Udsatte børn
Vi vil støtte, motiverer og vejlede barnet, hvis udfordringen er for krævende i forhold til dets motoriske udviklingsniveau.
Hvis vi er i tvivl om, at barnet indhenter den motoriske udviling, vil vi i samarbejde med forældrene rette henvendelse til fysioterapeuten, og arbejde målrettet med de redskaber som fysioterapeuten anbefaler
.
Natur og naturfænomener.
Sammenhæng.

At færdes i naturen skærper børnenes sanser. Her er der mange uforudsete forandringer og nye oplevelser, der skal udforskes. Når naturen bliver en del af aktiviterne i hverdagen, uanset årstid, så er det ubevidst med til, at give følelsen af noget man holder af, samt at naturen er noget man vil passe på.
Målene for natur og naturfænomener.
Gennem aktiviteter i naturen skal børnene:
- føle glæden ved at opleve og bruge naturen på alle årstider
- lære at tage hensyn/passe på naturen
-lære fra jord til bord princippet
-få indsigt i naturens fauna
-få kendskab til, respekt for og 1. håndsoplevelser med institutionens og naturens dyr, samt indsigt i dyrenes liv.
- være med til at samle f.eks. bær og smage på produktet, før og efter forarbejdning.
Tiltag/handling.
- Vi tager på længere og korte ture i alt slags vejr
- turene ud af huset skal foregå i børnenes tempo og i forhold til deres trivsel
- vi fordyber/forundre os, samt inddrager børnene i de ting vi møder på vores vej
- vi taler med børnene om hvordan vi passer på dyr og natur
- vi har nyttedyr(køer,grise og høns) - børnene lærer fra "jord til bord" princippet.
- vi fortæller børnene om landbrugets afgrøder og hvad det skal bruges til
- de voksne viser begejstring for oplevelser i og med naturen
- institutionen har forskellige redskaber, der gør det spændende at undersøge naturen f.eks. vandkikkert, insektlup og fiskenet mv. 
- personalet vidregiver viden om naturens fauna, dyrenes opvækst og trivsel.
Tegn.
- Når vi hører de ældste børn vidregive viden til de yngre børn
-når børnene bruger naturen og naturens materialer i deres kreativitet og leg
- når børnene viser interesse i dyrenes trivsel og tager medansvar for, at de har det godt.
Evaluering.
Vi er opmærksomme på om børnene udvider deres forståelse af og for naturen, samt om de får forståelse af vigtigheden af, at vi er gode ved naturens og institutionens dyr. Om de bruger naturen som ramme for leg.

Kulturelle udtryksformer og værdier.
Sammenhæng.

Den fællesskabsfølelse der er omkring det, at være en del af de gamle danske traditioner, skal institutionen være med til, at indvie børnene i. Lige som børnene skal opleve forventninger og glæde ved institutionens egne traditioner.
Mål for kulturelle udtryksformer og værdier.
Ved årligt tilbagevendende traditioner skal børnene have mulighed for:
- at få indsigt i bevæggrundende for traditionen
-aktiv deltagelse i forberedelser til traditionelle danske højtider/traditioner samt deltagelse i traditionen/højtiden.
-aktiv deltagelse sammen med personae og forældre i Rødbæksgaards egne traditioner.
Tiltag/handling.
-gennem historiefortælling/læsning og sange/salmer vil vi give børnene mulighed for kendskab til historien bag de højtider vi i institutionen vælger at vidregive.
-vi henter juletræ i skoven
-børnene bliver tilbudt at være med til at lave julepynt samt en´julegave til forældrene
-vi arrangerer jule- og påskefrokost for børnene
-til fastelavn slår vi katten af tønden
-vi afholder årligt legepladsdag og høstfest. I ugen op til høstfesten har vi høstuge, med forskellige aktiviteter der har forbindelse med høst
- til de traditionelle højtider/traditioner vil vi i institutionen lave vore egne traditioner i forbindelse med højtiden/traditonen
-vi vil årligt invitere bedsteforældre til hyggeligt samvær.
Tegn.
- at børnene glæder sig til begivenheden, og aktivt deltager før og under
-at børnene lytter og er interesserede i fortællingerne om bevæggrundende for traditionen
- at børnene deltager i det aktive omkring højtiden.
Evaluering.
Vi er opmærksomme på om børnene deltager intresseret i forberedelserne, samt afholdelse af højtiden/traditionen. Vi registrerer om børnene glæder sig til det forekommende. Vi spørger forældrene, om de synes det har været en god dag for dem og deres familie.

Social kompetence.
Sammenhæng.

Børnene skal opleve tætte relationer til enkelte voksne. Det er de voksne der har ansvaret for relationen, og det gode samspil.
At være i socialt samspil er en væsentlig forudsætning for følelsen af at høre til. Det at være social medfører mange forskellige følelser, som f.eks. glæde, vrede, lykke og ked af det.  De følelser gennemlever børnene når de er en del af større og mindre sammenhænge, ligesom de oplever give/modtage forhold. Dette bliver erfaringer, som vil være nyttige i nye sociale sammenhænge.
Mål for social kompetence.
I dagligt samspil med børn og voksne skal børnene opleve at:
- de anerkendes og lærer at anerkende andre trods forskelligheder
-blive mødt med empati og selv udvise empati
- at kunne aflæse kropssprog og reagerer derefter hensigtsmæssigt
-der er en udvikling i håndtering af konflikter - at det bliver nemmere/mere overskueligt at løse konflikter ved hjælp af konfliktmodellen.
-deres sociale færdigheder styrkes gennem legen
-de udvikler respekt og ansvar for fællesskabet og fællesskabets ting
Tiltag/handling.
-personalet skaber tydlige rammer for børnenes leg både ude og inde
-børnene mødes anerkendende og de voksne hjælper børnene med at sætte ord på følelser
-personalet vil bruge værktøjet "trin for trin" ssamt principper fra "fri for mobberi" til udvikling af empatien.
-børnene hjælpes med at løse konflikter hensigtsmæssigt
-der er en klar forventning til, at børnene deltager i fællesoprydning i forhold til deres udviklings niveau
-der er forventning til at børnene ideltager i fælles aktiviteter og at de tager medansvar for aktivitetens forløb
Tegn.
- at børnene bliver mødt og møder andre med lyst til fælles aktivitet
-at børnene kan indgå kompromiser
-at det bliver fællesskabet der vælges frem for aktiviteten
-at børnene kan tilsidesætte egne behov
-at de kan tage hensyn til yngre børn
Evaluering.
Vi er opmærksomme på, om børnene trives blandt andre børn, om de får nogle gode relationer og om de på sigt er i længere fordybende lege.
Særlige tiltag.
For børn, som har det svært socialt, kan vi være med til at lave mindre og overskuelige rammer for legen. Vi kan vælge en lille gruppe ud til leg og beskytte dem mod forstyrrelser.
For børn med store sociale vanskeligheder, vil vi sammen med forældrene arbejde mere målrettet for at styrke deres selvværd. Jo mere og bedre de mærker sig selv, des større bliver overskuddet til at være i samspil.
Hvis institutionens tiltag ikke er tilstrækkelige, kan vi i samråd med forældrene rette henvendelse til f.eks. psykolog.
Alsidig personlig udvikling.
Sammenhæng.

For at have det godt med sig selv og sine medmennesker, er det nødvendigt med et godt selvværd. Selvværdet styrkes og øges i samspil med voksne der er anerkendende. Ligeledes er et positivt udviklende samspil med andre børn også med til at styrke selvværdet.
For den alsidige personlige udvikling er legen meget vigtig, da det er her barnet øver sig i håndtering af de forskellige følelser. Jo bedre børn er til, at håndtere sociale kompetencer, sprog, motorik, bruge og forst naturen samt de kulturelle udtryksformer, jo bedre bliver legen.
Mål.
I samspil med børn og voksne skal børnene:
-lære at håndtere egne forskellige følelser
-lære at aflæse andres følelser og reagerer hensigsmæssigt derpå
-mærke følelsen af anerkendelse og imødekommenhed fra de voksne og de andre børn
-opleve glæden ved at være en del af fællesskabet
-bruge det meste af dagen på god leg
Tiltag/handling.
-der er overskuelige rammer for leg
-der er ting/områder der inspirerer til forskellig slags lege
-der er mulighed for, at børnene kan inddrage fundne ting i legen
-børnene lærer om aflæsning og håndtering af følelser gennem "trin for trin"
-personalet anerkender børnenes følelser
-personalet giver børn ansvar i forhold til alder
Tegn.
-at børnene bliver gode til at håndtere overskuelig konflikter
-at børnene bruger det meste af dagen på fordybende lege
-at børnene kan rumme andre børn trods forskelligheder
-at børnene bliver gode til at sætte ord på egne følelser
Evaluering.
Vi er opmærksomme på om børnene kommer i konflikter og hvordan de løser dem. Ligeledes er opmærksomme på om det enkelte barn er i legerelationer, hvor der er dialog omkring udviklingern af legen. Overholder børnene de regler der er, eller om de bevidst overtræder dem gang på gang.
Særlig indsats.
Hvis et barn ikke har alderssvarende personlig udvikling, vil vi i samarbejde med forældrene sætte ekstra fokus på barnet. Vi vil i institutionen have en anerkendende tilgang til barnet, bruge trin for trin og hvis det skønnes nødvendigt henvende os til eksterne samarbejdspartnere.




     
Rødbæksgaard Børnehave, Dons Landevej 121, 6000 Kolding tlf. 30706402/75568641 e.mail ok.uth@live.dk
Lav din egen hjemmeside med mono.net